onsdag den 30. maj 2012

Nu kan jeg nærmest ikke vente!

Med kun 13 lapper tilbage og de fleste hæklet sammen begynder det virkelig at ligne noget!
Håber og tror at jeg bliver færdig i løbet af næste uge, hvilket er i super tid til brylluppet, der først er d. 16. juni. Jeg glæder mig bare så meget til med god samvittighed at kunne kaste mig over andre sager. Tror jeg vil prøve at love mig selv at gå i gang i bedre tid, næste gang jeg kaster mig ud i ligende projekter med en fast deadline (AS IF!!!!)

tirsdag den 22. maj 2012

Det lakker mod enden

Nu er der "kun" 24 lapper tilbage og jeg er også begyndt at sætte tæppet sammen. Helt ærligt, så tror jeg selv det bliver super flot!
Min eneste udfordring er, at der er temmelig stor forskel på størrelsen af lapperne. Da jeg sætter den samme farve sammen giver det lidt udfordringer med at få et helt glat look. Det håber jeg kommer når jeg damper det til sidst. Men der kommer så næste problem: Jeg har læst at man skal dampe tæppet - hvordan gør man lige det?!?!? Ohh...well, det finder jeg vel ud af når vi kommer så langt. Indtil videre er jeg godt foran planen med forventet færdiggørelse d. 8. juni hele 8 dage før brylluppet :)

Og derefter, så håber jeg at kommer videre med an masse mindre projekter, som egner sig bedre til denne blog :)

tirsdag den 1. maj 2012

Halvvejs!!!

Juhuu, vi er nået forbi det magiske tal 90 og dermed er tæppet halv gjort! (Altså hvis man ikke lige tænker på at det skal sættes sammen, kantes, dampes og presses)

......

hmmmmmm.....men solen skinner og nu kan man hækle ude uden af fryse på hænderne!!!!