Jeg har åbentbart noget med tæpper....
Mens vi venter, kan vi se på et andet overoptimistisk projekt. For snart 5 år siden fik jeg at vide at jeg skulle være Faster. I forventningens glæde og fuld af kærlighed kastede jeg mig ud i et større patchwork projekt som altid skulle varme, trøste og leges på. Hver lille håndsyet sting skulle syes med kærlighed og glæde....og intet måtte selvfølgelig laves på maskine, for så var det ikke "rigtigt". Well tæppet blev færdigt! Og håndsyet! Men jeg kom vist til at bande mens jeg syede et par af stingene....ligesom der mere end et par gange skulle vaskes blod væk fra fasters punkterede fingre. Til gengæld holder tæppet endnu, det ligger på verdens sødeste Antons seng og er blevet brugt flittigt til leg på gulvet og hygge. Anyhow....I know I can do it again!
Er for øvrigt stadig helt fuld af kærlighed når det kommer til Anton!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar